Lad os tale om psykisk sygdom

21. Søvn og psyke (1:2) – hvad fortæller din søvn dig?

October 1, 2021

Mange glemmer nok, hvor vigtig søvnen rent faktisk er for os mennesker. Psykolog Michael Danielsen har længe haft en særlig interesse menneskers søvnvaner. I denne første del (ud af to) om søvn fortæller Michael bl.a. om, hvilke faresignaler der typisk viser sig hos personer med begyndende søvnvanskeligheder, og hvordan disse kan påvirke både fysisk og kognitivt. Søvnvaner og mental sundhed påvirker hinanden på godt og ondt, og netop derfor er det så vigtigt at få opbygge viden omkring emnet.

”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.

Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk

Medvirkende: Michael Danielsen, chefpsykolog hos Wellbeing Institute
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 36 min.

Podbean App

Play this podcast on Podbean App